Det kinesiske kejserdømmes fald, en ny regeringsform eller mangel på samme, og hvordan dette skelsættende forløb påvirker den almindelige kinesiske befolkning bliver beskrevet ud fra Kirstines synsvinkel. Den verdensomspændende pandemi, ”den spanske syge” hærgede og omtales også i selskab med adskillige andre alvorlige sygdomme. 
Yderligere indgår der oplevelser i forbindelse med den russiske revolution, en rejse med Den Transsibiriske Jernbane under Første Verdenskrig, sejlads gennem Suez- og Panamakanalen samt utallige ture i det smukke, men barske landskab, som Manchuriet består af.
Der er beskrivelse af Kirstines ophold i større byer, bl.a. i Harbin, men handlingen foregår også ude på landet, hvor lokalbefolkningen optræder i både sorg og glæde. Sammen med Kirstine sejler vi med junke på de store floder, blandt andet Yalufloden og en klatretur til toppen af det høje Takushanbjerg vidner om, at hun var en eventyrlysten kvinde, der ikke gik af vejen for spændende oplevelser.     

Uddrag fra bogen:
----- Nu vendte kvinderne blikket mod nord og vest, hvor den store, flade og grønne slette bredte sig. Området var frodigt med majs, hirse samt hist og her den mindre majestætiske ris. I det fjerne blev sletten begrænset af et højdedrag, halvøens rygrad, som strakte sig på langs gennem Liavdung halvøen fra sydvest mod nordøst. Bjergtinderne her var sneklædte hele året rundt.
- Hvor kunne jeg unde min far denne oplevelse, tænkte Kirstine.
Hidtil havde ”Homåbakken” i Fladstrup givet en følelse af udsyn og overblik, men nu hvor hun stod på Takushanbjerget, blev det hjemlige ”bjerg” så lille og uanselig. -----
 
I modsætning til ovenstående, indeholder bogen også mange grusomme beskrivelser, som giver grobund for eftertanke og samtidig medvirker til at føle en dyb taknemlighed over at være født i et lille, trygt land som Danmark, hvor den kristne kulturarv gennem generationer har dannet grundlag for vores sociale velfærdssamfund.   
 
Uddrag fra bogen:
----- Nogle steder var der opstillet ”børnetårne”; murede tårne med en åbning i siden, hvor man i nattens mulm og mørke kunne smide nyfødte pigebørn ind, såvel levende som døde. Små levende babyers gråd og klynkende lyde, alle sammen kæmpede de for livet i det stille morgengry. Det var hjerteskærende at lytte til. Det måtte være grusomt at gå forbi sådan et tårn.
- Mon ikke jeg skal gøre det til en daglig vane, at gå morgentur forbi ”børnetårnet”. Måske kan jeg redde nogle af de små stakler ved at være opmærksom og lyttende?
Således tænkte Kirstine, da hun hørte om den makabre skik -----
 
I perioden 1913 – 1915 var Kirstine på ophold i Danmark. Hun havde desværre fået blindtarmbetændelse, hvilket var en livstruende sygdom, og hun blev opereret på Diakonissestiftelsens hospital.  Efterfølgende tilbragte hun nogen tid i barndomshjemmet på ”Dalkær” i Fladstrup, før hun under Første Verdenskrig atter rejste tilbage til Manchuriet.
 
I 1920 vendte hun permanent hjem til Danmark og arbejdede bl.a. som lærerinde i Hedensted, hvor man kan læse om hende i bogen: ”Minder fra De Stærke Jyder’s land”. Senere blev hun forstander ved et tuberkulosehjem i Vamdrup.
En overgang boede hun i villa ”Pax” i Kolind, før hun flyttede ind på ”Vor Frue Kloster” i Aarhus. Her havde hun den store ære at få besøg af Dronning Ingrid, og de fik sig en længere samtale om Kirstines forunderlige liv i såvel Kina som i Danmark.